Blowerdoor test: Frygter du varmeregningen?

blowerdoor test mindsker din varmeregning

Får du også sved på panden, hver gang varmeregnskabet skal opgøres? Virker det som om, din bolig både sluger varmen og dine penge? Så er det måske, fordi den gør det. Ved hjælp af en blowerdoor test kan man undersøge, om der er utætheder i boligen, som kan forårsage dit høje varmeforbrug.

En utæt bolig er dyr at varme op

Det er ikke raketvidenskab, at en utæt bolig skal bruge meget mere energi for at opretholde den samme temperatur end en tæt bolig. Det er som at cykle på en punkteret cykel – luften fiser ud, og man skal hele tiden pumpe nyt i. Derfor kan du hurtigt få et chok, når du modtager varmeregningen. Den vil nemlig være højere end, hvad den burde være, hvis boligen var tæt. Utætheder opstår særligt omkring åbninger såsom vinduer, døre osv. De kan dog være svære at se, og derfor kræver det nogle særlige undersøgelser for at få sin mistanke bekræftet.

En blowerdoor test er en effektiv undersøgelse

Hvis du er træt af at bruge for mange penge på varmeregningen, så gør noget ved det! En blowerdoor test er en effektiv og grundig undersøgelse af, om der findes utætheder i boligen. Den foregår ved, at man måler på kunstigt skabte luftstrømme i boligen. Først skaber blowerdooren undertryk og derefter overtryk, og en computer kan herefter måle, om der er nogle steder, hvor luften kan forsvinde ud.  Det er vigtigt, at alle indvendige døre er åbne under testen, og at alle ventilationsåbninger er midlertidigt forseglede. På den måde kan man skabe et lukket system og kun måle på luften i den konkrete bolig.

Fordele ved at investere i en blowerdoor test

Man laver både blowerdoor tests i eksisterende boliger og i nybyggerier, for selvom det er en udgift, har testen rigtig mange fordele. En af dem er som nævnt, at man sparer penge på varme, og det gavner både din økonomi, men er også godt for klimaet. En utæt bolig kan være fysisk generende, hvis det trækker, eller hvis det tager lang tid at varme den kolde bolig op. Desuden kan utæthed resultere i fugtskader og skimmelsvamp, som er en rigtig besværlig ting at stå med. En blowerdoor test skal altså først og fremmest ses som en investering, der hjælper dig i retning af en tæt bolig og alle de fordele, der følger med.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *